Her finder du svarene på hyppigt stillede spørgsmål i forbindelse med vores produkter og elmobilitet generelt:
Hvor skal verden køre elektrisk?
På baggrund af den stigende miljøbelastning, knaphed på fossile ressourcer, ineffektiv anvendelse af energi og brændstofpriser, der stiger på langt sigt, anser de politiske og økonomiske beslutningstagere elbilen som fremtidens transportmedium. En øget miljøbevidsthed samt en tiltagende mobilitet og individualisering af samfundet øger kravet om handling.
Hvad taler for strøm som kraftmedium?
De særdeles lave driftsomkostninger, miljøvenligheden ved anvendelse af økostrøm samt den i praksis ubegrænsede tilgængelighed af energi taler for strøm som kraftmedium.
Hvorfor har jeg egentlig brug for "Energipakken" fra ElectroDrive Europe? Hvilke produktelementer indeholder pakken?
Elbiler stiller høje krav til elinstallationen. Bygninger, garager og parkeringspladser er ikke ens. Forholdene på opstillingsstedet er af central betydning for opladningen. En elbil bruger ca. halvt så meget energi som et gennemsnitligt enfamilieshus. Tilslutningen skal være dimensioneret i overensstemmelse hermed. Med energipakken ElectroDrive Europe er kunderne på den sikre side: Vi kontrollerer husets installationer, monterer en effektiv ladestation og sørger for, at kunder kører CO2-neutralt og miljøvenligt med økostrøm. I nogle lande tilbyder ElectroDrive Europe desuden offentlige opladningsfaciliteter via samarbejdspartnere.
Kan jeg lade min elbil op i stikdåsen hjemme?
Ganske vist kan man også lade mange elbiler op ved at bruge et opladningskabel med kontrolenhed via den almindelige stikdåse i huset, men alligevel er de fleste almindelige strømtilslutninger i et hus ikke dimensioneret til opladning ved høj belastning i mange timer. Sikringerne kan springe, og der er fare for overophedning. Derfor anbefaler bilproducenterne samt uafhængige prøvningsinstitutter, at opladningen foregår over en særligt sikret, effektiv ladestation, der er tilsluttet en elinstallation, der er specielt dimensioneret til formålet.
Hvor kan jeg allerede i dag bruge offentlige ElectroDrive ladestationer?
Allerede i dag er det muligt at lade op i mange partnerregioner, og tilbuddet udvides til stadighed. Få mere at vide om den aktuelle status via vores samarbejdspartnere på www.electrodrive-europe.de
Hvem udfører installationen af ladestationen på mit opstillingssted?
Både installationen af ladestationen og den nødvendige forudgående kontrol af Deres eksisterende elinstallationer varetages af en autoriseret og kvalificeret elinstallatør iht. gældende standarder og ladestationens og bilens producentkrav. Elinstallatøren udpeges af ElectroDrive Europe eller af en af firmaets partnere.
Er det muligt at montere ladestationen selv, eller kan jeg bede min sædvanlige elektriker om at udføre monteringen?
Opladningen af en elbil stiller særlige, specifikke krav til tilslutningen i huset på grund af den høje permanente belastning. Af denne grund skal kontrollen af husets installationer og installationen af ladestationen udføres af en autoriseret og kvalificeret elinstallatør. Hvis en eller begge af de nævnte handlinger udføres af en ikke-kvalificeret person, annulleres alle garantiforpligtelser med omgående virkning.
Hvad sker der, hvis mine installationer ikke opfylder de lovmæssige bestemmelser, hvis det er nødvendigt at udføre arbejde, der går ud over basisomfanget? Hvem betaler omkostningerne i disse tilfælde?
Hvis Deres installationer i hjemmet ikke opfylder bestemmelserne, udfører en autoriseret og kvalificeret elinstallatør, der er udpeget af ElectroDrive Europe eller af en af firmaets partnere de supplerende installationer. Omkostningerne afregnes direkte med den udpegede elektriker. Hvis De ønsker det, kan de supplerende installationer naturligvis udføres af den elektriker, som De plejer at bruge. Men vi gør imidlertid opmærksom på, at Deres almindelige elektriker muligvis først skal sætte sig ind i emnet, hvilket i givet fald kan medføre ekstraomkostninger. Under alle omstændigheder skal en autoriseret og kvalificeret elinstallatør foretage den endelige aflevering, der sikrer, at alt arbejde er udført iht. gældende standarder og forskrifter, og at Deres bil nu kan lades sikkert op. Den afsluttende installationsprotokol undertegnes altid og udelukkende af den autoriserede og kvalificerede elinstallatør.
Bliver den forbrugte kørestrøm, som jeg har "tanket " via ladestationen, afregnet via den normale elregning, eller skal den betales separat?
Den mængde strøm, som De har brugt til elbilen, afregnes direkte over Deres elregning. I Deres hus/bolig eller i Deres firma er der en central strømtæller, der registrerer Deres samlede strømforbrug. Da ladestationen er tilsluttet denne strømtæller, tælles den forbrugte strømmængde automatisk med. Vi udfører dermed ikke en separat afregning for kørestrømmen.
Må jeg bruge adapter eller forlængerledning til at lade min elbil op med?
Nej, adaptere, multisik og forlængerledninger må under ingen omstændigheder anvendes. Der er brandfare på grund af overophedning!
Hvilke ladekabler må jeg bruge?
Anvend udelukkende de certificerede tilslutningskabler, der fulgte med ved leveringen af elbilen. Brug under ingen omstændigheder adaptere, multistik eller forlængerledninger!
Må jeg også sætte andre apparater i stikket på ladestationen. F.eks. plæneklipper eller støvsuger?
Nej, ladestationen er udelukkende beregnet til at oplade elbiler med et ladekabel, der opfylder gældende standard. Der må ikke tilsluttes andre apparater.
Må jeg åbne ladestationen for at afhjælpe eventuelle problemer selv?
Nej. Det er ikke tilladt at afmontere dækslet til huset af en ikke kvalificeret eller ikke autoriseret person. Ellers bortfalder alle garantikrav med omgående virkning.



